It's complicated...

Jeg knytter mig hurtigt til folk hvis jeg føler at jeg kan med dem, og vil gøre meget for dem. Omvendt er jeg også dårlig til at holde kontakten, især hvis det er fra skolen, fordi man går hver til sit og ikke rigtig ses mere. Det lyder overfladisk kan jeg godt se, hvordan kan man knytte sig til folk og så bare lade dem gå når man går hver til sit. Det er ikke fordi jeg pludselig klipper alle bånd, men vi glider langsomt fra hinanden, og ser ikke hinanden så tit, og til sidst er der ikke så meget kontakt. De venner som jeg har fundet via mine forskellige interesser og hobbyer holder bedre, fordi man ofte mødes fælles om noget, f.eks. et meet-up. Og selv om man mødes om en ting finder man tit ud af at man har flere ting til fælles. Jeg har også venner som jeg kun ser til meet-ups eller conventions. Folk man hilser glad på og kan snakke lidt med om hvad der er sket siden sidst, men venskabet bliver ikke dybere.

Jeg har også nogle venner jeg elsker, og sætter virkelig pris på. Nogle af dem snakker jeg med dagligt, andre skriver jeg lidt med ind i mellem. Men jeg elsker dem stadig. En af min veninder startede som lidt at crush fra min side, men det er ovre og nu nyder jeg bare at drille hende. Jeg elsker hende stadig. Jeg har en ven der er min chokolade-elskende fotonørd, som jeg elsker af hele mit hjerte og vil gøre alt hvad jeg kan for. Jeg har en veninde der startede som conven, og nu er hun gået fra ven til forelskelse, eller noget der ligner. Jeg elsker hende, føler mig udenfor når jeg ved hun skal være sammen med andre, og bliver fustreret over at vores forhold er blevet så kompliceret lige pludselig. Så har jeg min lille mand, som jeg elsker over alt på jorden, og som jeg vil blive gammel med. Sød og forstående, og så tolerant over for alle de fjollede ting jeg ser eller hører, og bruger tid og penge på. 

Jeg er forelsket, men jeg har ikke syntet om at vi skal blive gamle sammen, i hvert fald ikke på den måde. Jeg har ikke lyst til at miste hende, jeg vil gerne have hende i mit liv altid, uanset om hun rejser ud i verden for at leve sine drømme. Det er lidt indviklet, men jeg ved ikke om jeg fortryder noget af det. For jeg vil ikke undvære det jeg har nu, heller ikke selv om det gør ondt ind i mellem.

Så prøver vi igen!

Jeg starter på en uddannelse på onsdag, d. 15, som receptionist i Valby, på Hotel-og restaurantskolen. 5,5 uges grundforløb, og forhåbentlig kan det give mig en idé om jeg vil det eller ej. For jeg syntes det lyder spændende, og jeg kommer stadig til at have kontakt med en masse mennesker. Jeg er spændt på hvordan det går, for jeg vil gerne lave noget andet end at sidde derhjemme, men det er bare svært at få arbejde lige nu, især når man bor langt væk og ikke har erfaring.
Jeg vil gøre mit bedste for rent faktisk at deltage aktivt i min uddannelse denne her gang, og heldigvis er der ikke lige så meget teori som der er praktisk viden. Og så lyder det vildt spændende at lære hvordan man holder et godt arrangement eller en fed event.
...
Jeg har derfor også sagt mit job op pr. 31/3, fordi jeg skal finde en praktikplads derefter. Og da det bliver fast arbejde er jeg bange for at miste al min fritid, plus jeg syntes at arbejde lidt for ofte har kollideret med noget andet. Men det bliver underligt at stoppe. Ikke længere skulle sige hej til de kendte ansigter, og snakke om hvordan det går. For selv om jeg på det seneste har følt at det ikke har været helt det samme mere, så har jeg stadig været glad nok for det når jeg kom derud. Det har været 5,5 dejlige år, og jeg har virkelig oplevet mange ting. Jeg kommer nok til at savne den gode stemning og musikken xD