mandag den 21. november 2011

Ny taktik!

Jeg vil prøve noget nyt, og lidt mere aggressivt. Jeg er for neutral i mine jobsøgninger, og jeg får ikke rigtig nogen respons, andet end autosvar som "Tak for din ansøgning. Hvis du ikke hører fra os inden d. 28 betyder det at vi er gået videre med andre ansøgere." og det kan jeg ikke rigtig bruge til noget.
Nu vil jeg besøge forskellige hoteller i København og sige:
Hej, mit navn er Marie Christensen. Jeg er en frisk, åben og lærenem pige, der rigtig gerne vil have noget erhvervserfaring. Jeg vil gerne finde ud af om det her er et felt jeg vil uddanne mig indenfor, så derfor vil jeg høre om I kunne være interesserede i at have mig i praktik i en uge? Jeg er 21 år, og har været i gang med at læse til pædagog, men stoppede fordi det ikke var hvad jeg havde forventet. Jeg vil gerne læse til receptionist, men jeg vil gerne have lidt erhvervserfaring, så jeg ikke risikerer at starte på en uddannelse for så at stoppe igen, det vil være spild af alles tid.

Jeg håber at det virker. Og jeg kan jo køre med min far til København om morgenen hvis det er. Jeg håber virkelig at det virker! Nu skal jeg bare finde ud af hvornår. Til en start tror jeg at jeg spørger inde ved DGI-byen, de har altid været så søde når vi har overnattet der, og så er det ikke et meget dyrt og fancy hotel, så jeg håber at de vil være mere åbne for min idé.

Kryds fingre for mig!

tirsdag den 8. november 2011

"Prøv at beskrive dig selv.."

Jeg var til samtale hos min "chef" i dag, hende jeg er tilknyttet til med mine vikar-jobs. Og det gik egentlig okay, jeg havde glædet mig lidt, og benyttede mig af chancen for at tage lidt pænt tøj på. Vi fik snakket, og hun var sød, men sagde "ja, ja, ja" meget hurtigt, det virkede lidt kunstigt. Jeg fortalte lidt om mig selv, og mine planer for fremtiden. Og på et tidspunkt nåede hun til det punkt jeg havde håbet ikke ville komme. "Prøv at beskrive dig selv med et par ord."
... Jeg er elendig til at sælge mig selv. For jeg er så bange for at folk siger "Ha! Det passer i hvert fald ikke!" hvis jeg siger noget. Jeg aner ikke hvorfor, for når jeg skal referere hvad andre har sagt om mig går det fint. Men det er som om det går galt hver gang jeg skal bedømme mig selv. Jeg endte med at sige at jeg syntes jeg er hjælpsom, åben for nye mennesker og omgivelser, og mødestabil. Hun tilføjede at jeg også virkede som en glad pige. Heldigvis kunne jeg acceptere det uden at tage en anden maske på, måske fordi jeg havde drukket lidt Cult cola. Eller måske var det fordi jeg lige havde hørt god musik? Været ved bygningen før, så jeg vidste hvor jeg skulle gå hen? Måske var det en blanding, jeg ved det ikke helt. Men jeg er glad for at jeg kunne være sød, og ignorere at det billede hun tog af mig var underbelyst og ikke ret godt.
Alt i alt gik samtalen okay. Hun gik lidt i mor-mode, da hun sagde at hun var glad for at jeg havde tænkt på at tage en uddannelse. Ja, jeg ved godt at det er vigtigt, det har jeg opdaget. Det bliver jeg mindet om herhjemme, så ellers mange tak.

...

Jeg føler lidt at alle folk forsvinder for mig. Folk jeg snakkede meget med glider lige så stille fra mig.

Vi snakkede så godt sammen, og uden at du var bevidst om det hjalp du mig da jeg havde det svært med studiet. Den weekend hvor vi bare var sammen, uden at snakke hele tiden, eller lave noget sammen konstant. Jeg nød bare at ligge og lege med dine katte, og bare tømme mit hoved for tanker. Jeg hyggede mig da jeg tullede rundt og ryddede lidt op. Sad og kiggede på at du sov, du så afslappet ud, væk fra krav og tanker. Jeg elsker dig, og du har en helt speciel plads i mit hjerte. Mine arme står altid åbne for dig. Jeg glæder mig til vi skal besøge din mor <3

Jeg takker stadig musicallen for at vi mødtes. Du har været med til at gøre det sjovt at gå i skole på AiR, og jeg er glad for at jeg har dig i mit liv. Glad for at du vil se mig når du er hjemme ind i mellem. Også selv om dine forældre kalder mig Mande, og din lillebror mener jeg er lesbisk og lidt farlig. Jeg burde virkelig tage mig sammen og få dig besøgt! Jeg nyder at se dig tegne, det går så stærkt, og man kan se at du nyder det. Du snakker om USA, og jeg syntes at det er fedt at du vil gøre så meget for at følge din drøm. Jeg er ked af at jeg ikke giver dig mere af min tid, for du fortjener det altså. Og så burde du komme lidt ud og finde dig en sød kæreste :3

Jeg husker faktisk ikke helt den første gang vi snakkede sammen, undskyld ^^' Men du er så sød og nem at tale med, og så er det dejligt at have endnu en småpervers ven. Du bringer glæde og liv til vores gruppe, og jeg er glad for at være din "mor". Du flyttede til England, og jeg føler at kontakten gled ud lidt efter lidt. Og jeg syntes det er en skam, for jeg er virkelig glad for dig! Og så kan du styre Gud, hvor blæret er det ikke lige xD

Du kom ud af ingenting, da jeg lå på knæ og brølede som en ko. Jeg så der ikke der, men da du kom op for at lege med. Og jeg indrømmer gerne at det sagde lidt bang! ikke kun med din gun, men inde i mig. Høj, flot og med en lidt maskulin udstråling. Jeg har vidst gjort dit liv træls ind i mellem, og det beklager jeg. Men du er så sjov, og pervers på en lidt uskyldig måde. Vi snakker mest i perioder, men du lader der ikke påvirke af den tid der er gået, vi snakker bare. Og selv om jeg ikke rigtig crusher på dig mere, så gør det stadig lidt ondt ind i mellem. Men jeg er glad på dine vegne, og glad for at du har det så godt. Og du vil altid være min ynglings shemale, og det bedste feriebarn jeg har haft.. OTL

Conner vil ikke være det samme uden dig! Du er fjollet, du er skøn, og du er noget af det bedste der er sket for mig. Jeg kan ikke forestille mig ikke at have dig i mit liv, hvem skulle jeg så snakke random ting med, danse grimt med og være så glad med? Du er en af mit livs lys, og jeg kommer til at savne dig forfærdeligt når du rejser til Japan. Selv om det "kun" er et år, og jeg gerne vil besøge dig, så ved jeg bare at jeg kommer til at græde snot, og være super ucharmerende at se på når jeg siger farvel i lufthaven. Og jeg kommer til at ligne en freak, når jeg står og venter på dig, men jeg er ligeglad. Jeg ved ikke hvordan jeg skal klare mig uden dig til conner, vi har jo været igennem så meget sammen. Og alle vores onsdags-dates, og fjollede weekender hvor din mor altid puster luftmadrassen op fordi vi har 1000 andre, meget vigtigere ting at lave, som at stene GX! Jeg håber virkelig at vi stadig kommer til at snakke sammen tit, og kan spamme hinanden med tossede beskeder. Der bliver tomt uden dig..