En ny ting jeg nok begynder på. Det bliver ændret til 21 år engang efter nytår, men indholdet vil nok være det samme. Hvad gør man når man bliver voksen?
Jeg har nået det næstsidste "voksen" jeg kan nå her i landet.
Jeg er konfirmeret, og voksen i kirkens øjne.
Jeg er over 15 og voksen ifølge DSB. Wildcard lader mig dog være ung lidt endnu.
Jeg er over 16 og voksen nok til at købe alkohol.
Jeg er over 18 og voksen nok til at betale skat, få kørekort og få SU.
Jeg er 20 og ikke længere teenager, men voksen.
Hov hov, der mangler det der ung-halløj et sted, tænker de fleste nok. Men for mig at se, så er man stadig voksen selv om man hører til gruppen unge. Man er ung fra 16-26 i følge DSB, og det er nok rigtig nok. Men som ung er man gammel nok til at tage ansvar for sig selv og tænke lidt længere end "Orh hvad man, lad os smadre læskuret!" Man burde være i stand til at tænke frem til fredag, hvor man selv står og fryser, fordi det var sjovt at smadre læskuret i tirsdags. Selvfølgelig skal man ikke kunne klare sig selv 100% økonomisk, boligmæssigt osv. men det skader jo heller ikke at tænke sig lidt om. Jeg mener at unge er gamle nok til at tage ansvar for de konsekvenser deres handlinger medfører, uanset om de har smadret et læskur eller dekoreret deres bord i skolen med sprittusch.
Jeg tilhører den del af ungdommen der stadig ikke helt har styr på det der voksen-pjat. Det er ikke afhængig af alder, men af udvikling. Nogle fortsætter med at være unge hele deres liv, imens andre bliver voksne med det samme og nærmest fornægter ungdommen. Personligt tror jeg aldrig at jeg bliver voksen, og gud ske tak og lov for det! Fordi det virker slet ikke tiltalende for mig at skulle påtage mig så meget ansvar, og leve op til alle de krav der stilles. Jeg kan godt lide at jeg kan beholde mine barnlige idéer, som at have en "gummicelle" af madrasser i mit hus, og visne blade på gulvet jeg kan knase i og rulle på.
Jeg er skoletræt som bare pokker, fordi jeg kan ikke se målet for enden. Heller ikke selv om jeg tager mine briller på. Jeg kan simpelthen ikke se mig selv kunne leve op til alle de krav der er om at kende teoretikere, reflekterer og ellers altid kunne argumentere hvorfor jeg valgte rød og ikke blå. Fordi jeg er styret at mine lyster. Jeg valgte rød fordi jeg syntes den er pænest, er ikke et godkendt argument når man skal male en væg i en vuggestue f.eks. Næ, man skal kunne sige at det er fordi rød er en varm farve, der symboliserer bla bla bla... FUCK DET!
Jeg kan godt forstå at de rette omgivelser kan hjælpe børn til at få det bedre både fysisk og psykisk. Men hvorfor skal man kunne så mange ting! Jeg kan ikke se hvad det skulle gavne, da jeg gør som jeg har lyst til, eller det jeg har bedst erfaring med når lille Sofie græder. Jeg gider ikke bagefter skulle finde den teoretiker der har fremsagt en påstand om, at små børn skal holdes tæt, fordi de så oplever en samhørighed der stopper gråden, imens større børn bare skal have skyllet riften med en klud og sætningen"Så er du så god som ny!" fordi de er ved at lære at stå på egne ben.
Jeg kan slet ikke holde fokus i timerne, og jeg føler egentlig bare jeg er til besvær for alle andre. Især læreren, fordi ofte er de så søde mennesker der ikke fortjener at jeg bare sidder ved min skærm og laver alt andet end studier. Derfor går det mig også på når folk hentyder til at jeg er 20 år og voksen, og måske burde overveje at opføre mig mere "voksent og anstændigt". Prøv at se hvor mange sure miner folk sidder med over det hele i landet. Folk der har glemt barndommen og glæden ved at træde uden for normen. Når man vælger at stå op og danse lidt for sig selv, i stedet for bare at sætte sig ned. Når man kommer med vanvittige idéer om at hænge sofaen på væggen, i stedet for bare at lade andre om at planlægge, og så ellers være ligeglad med resultatet.
Kort sagt, alle de voksne voksne, der er så voksne at de ikke husker nogensinde at have været andet. Det syntes jeg er dybt ulykkeligt. Stakkels voksne D:
Inden jeg får malet et kæmpe billede af mig som en useriøs taber, vil jeg gerne understrege at jeg godt kan opføre mig voksent hvis situationen kræver det. Jeg kan bare ikke sidde igennem det i flere timer. Da jeg kørte bil til SVS skulle jeg jo naturligvis køre hensigtsmæssigt, men det betyder da ikke at jeg ikke kan synge med, og danse når vi holder i kø ved Vejle. Fordi alle andre tænkte "Fuck denne her kø, vi går i H&M!" og så vil jeg hellere prøve at få så meget sjov som muligt ud af det.
Jeg kan også være voksen på arbejdet hvis jeg skal være den der bestemmer på arbejdet. Det har bare krævet lidt tilvænning. Jeg har også svært ved det med at skulle bestemme over nogle der er ældre end mig. Jeg ved ikke helt hvad det er, men nok fornemmelsen af at jeg kommer som en lille snotunge og tror jeg ved alt og kan alt.
Der vinder mit ydmyge jeg nok, min indre pleaser kommer lidt op i mig. "Altså, kun hvis det kan lade sig gøre selvfølgelig" og "Men hvis det er for meget kan det også være ligemeget" eller "Det går nok, jeg klarer mig" er meget brugte sætninger. Mit behov for at behage andre spiller en utrolig stor rolle, og det er nok også derfor jeg bliver så trist når jeg føler at jeg bare spilder andre menneskers tid, som f.eks. min læreres.
Jeg er følelsesmæssig ustabil, hurra jeg er lige så unormal som alle andre!
Jeg er heller ikke lavet af regnbuer, sukker og happy-go-lucky essens. Jeg kan føle mig lige så trist, nede og uoplagt som alle andre. Jeg har også dage hvor jeg tænker "gid jeg kunne blive i sengen" og dage hvor jeg må slæbe mig igennem arbejde høj på smertestillende for at kunne gå ordentligt pga. menstruationssmerter. Jeg kan også sidde alene i mørket under dynen og tænke "hvad laver jeg dog her?" Jeg er ganske vist ikke helt så langt ude som jeg var da jeg gik på efterskole/hf, men jeg kan mærke at at kommer snigende. Skoletrætheden fører til triste tanker, triste tanker fører til lavt selvværd og lavt selvværd medfører grimme tanker om mig selv. Jeg er skide usikker på mig selv, jeg skal selv vælge hvornår jeg vil ses og hvornår jeg ikke vil. Jeg bryder mig ikke om fremlæggelser og eksamener, jeg ender altid med at føle mig dum, utilstrækkelig og fuldkommen forkert på den. Fordi jeg ikke rigtig ved hvad der forventes af mig. Jeg kan ikke aflæse hvad det er folk higer after, hvilket svar de vil have, og derfor kan jeg ikke behage dem. Og hvis jeg så godt kender svaret, men bare ikke kan forstå spørgsmålet, så føler jeg mig bare endnu dummere, fordi hvordan kan man misforstå så simpelt et spørgsmål!
Det jeg har manglet er at vide at jeg ikke er den eneste. At alle andre også har noget de ikke vil have at andre skal se, deres sårbare side. Men folk er så god til facader, så det er rigtig svært at se igennem dem. Jeg lader også som om alting er okay hvis folk bekymrer sig om mig, jeg lapper hullet så hurtigt som jeg kan, smiler og siger "Det er ingenting, jeg er okay" Fordi hvorfor skulle andre dog bekymre sig om mig, jeg klarer mig nok.
Og for det meste kommer jeg hel ud af mine triste perioder, ind i mellem må jeg dog læsse lidt af på en ven eller to. Men folk bliver jo triste af at høre på problemerne, så for det meste holder jeg kæft, passer mig selv om hører lidt musik. Eller krammer mine forældre så meget at de bliver trætte af det..
Jeg ved godt at jeg ikke er den eneste i verden der har det hårdt, og jeg er bestemt ikke den der har det værst. (Jeg sammenligner kun med andre med samme type problemer, jeg tæller ikke katastrofer, krig ol. med.) Men ind i mellem er det nu altså rart at finde ud af at andre har det på samme måde som en selv. Man behøver ikke at tage kontakt, man kan f.eks. falde over en blog og læse at "Hey, livet stinker også i Jylland!" Så får jeg lidt en følelse af at jeg skal lade være med at pive over mine småting, og bliver lidt sur på mig selv. Heldigvis tilgiver jeg ofte mig selv, og det gode humør kommer tilbage når jeg tager kontakt til omverdenen igen.
Tusind tak, omverden *hugs*
For inderst inde, så kan jeg godt lide at få et kram og et lille "cheer up!" lods i røven ;)
onsdag den 27. oktober 2010
Arbejde og kollegaer
I dag havde vi temadag om besparelser, og hvordan fremtiden kommer til at se ud. I den forbindelse lavede vi en øvelse kaldet spejlæg. Man tegner et spejlæg, hviden er det man ikke selv kan ændre på og ikke er herre over. Blommen er alt det man kan ændre på, hvis man påtager sig sit ansvar. Vi skulle så skrive ord i begge "felter" i forbindelse med nedskæringer.
Da vi kommer til punktet fleksibilitet snakker vi lidt om hvad det vil sige, og jeg nævner at for mig er fleksibilitet også det at blive et kvarter til en halv time ekstra hvis det brænder på, uden at skrive det. Straks opstår der røre i hele flokken "Nej nej" "Gør det ikke" "Ingen takker dig" "Ingen klapper dig på skulderen" Åbenbart mener alle at det er forkasteligt at arbejde den halve time ekstra uden at skrive det. Jeg nåede aldrig at forklare mig færdig, jeg valgte i stedet kun at fokusere på at skrive ned. Jeg mener bare at man skal hjælpe sine kollegaer fordi de har brug for det, og ikke fordi så kan man skrive den ekstra halve time på. Jeg kan ikke bare skride hvis det hele er ved at ramle, så ville jeg få det elendigt indeni.
Og desuden, så er folk der arbejder gratis også tosser der ikke gør deres arbejde godt nok, for de får jo ingen penge.. FRIVILLIGT ARBEJDE GØR DU JO KUN HVIS DET ER NOGET DU GERNE VIL!!?? Eller er det mig der er galt på den? Fuck det klap, eller den tak, jeg kan godt klare mig uden den anerkendelse, fordi jeg ved at den kollega jeg har hjulpet er glad for det. Og så kan det være lige meget hvad alle andre tænker, jeg gør det altså fordi jeg gerne vil. Og jeg har ikke skrevet alle de halve timer jeg har brugt efter jeg har fået fri, fordi DET ER MIT EGET VALG at arbejdet er et sjovere sted at vente end sygehuset. Og så hjælper jeg da en beboer hvis der er brug for det. Jeg dør ikke af det *gisp*
Selvfølgelig skal man ikke føle sig tvunget til at blive hvis man ikke kan, fordi selvfølgelig har folk et liv. Jeg har bare ikke rigtig andet liv end arbejde lige nu, så derfor bliver jeg gerne. Men folk skal heller ikke tage det som en selvfølge, og derfor blive sure hvis jeg går.
Jeg indrømmer gerne at jeg blev lidt overrasket over at så mange åbenbart mener at det at arbejde gratis ind i mellem kun kan være en idé som jeg er blevet hjernevasket med, sikkert af regeringen. Jeg havde slet ikke ventet så voldsom en reaktion, for så havde jeg nok ikke bragt emnet på bane..
Da vi kommer til punktet fleksibilitet snakker vi lidt om hvad det vil sige, og jeg nævner at for mig er fleksibilitet også det at blive et kvarter til en halv time ekstra hvis det brænder på, uden at skrive det. Straks opstår der røre i hele flokken "Nej nej" "Gør det ikke" "Ingen takker dig" "Ingen klapper dig på skulderen" Åbenbart mener alle at det er forkasteligt at arbejde den halve time ekstra uden at skrive det. Jeg nåede aldrig at forklare mig færdig, jeg valgte i stedet kun at fokusere på at skrive ned. Jeg mener bare at man skal hjælpe sine kollegaer fordi de har brug for det, og ikke fordi så kan man skrive den ekstra halve time på. Jeg kan ikke bare skride hvis det hele er ved at ramle, så ville jeg få det elendigt indeni.
Og desuden, så er folk der arbejder gratis også tosser der ikke gør deres arbejde godt nok, for de får jo ingen penge.. FRIVILLIGT ARBEJDE GØR DU JO KUN HVIS DET ER NOGET DU GERNE VIL!!?? Eller er det mig der er galt på den? Fuck det klap, eller den tak, jeg kan godt klare mig uden den anerkendelse, fordi jeg ved at den kollega jeg har hjulpet er glad for det. Og så kan det være lige meget hvad alle andre tænker, jeg gør det altså fordi jeg gerne vil. Og jeg har ikke skrevet alle de halve timer jeg har brugt efter jeg har fået fri, fordi DET ER MIT EGET VALG at arbejdet er et sjovere sted at vente end sygehuset. Og så hjælper jeg da en beboer hvis der er brug for det. Jeg dør ikke af det *gisp*
Selvfølgelig skal man ikke føle sig tvunget til at blive hvis man ikke kan, fordi selvfølgelig har folk et liv. Jeg har bare ikke rigtig andet liv end arbejde lige nu, så derfor bliver jeg gerne. Men folk skal heller ikke tage det som en selvfølge, og derfor blive sure hvis jeg går.
Jeg indrømmer gerne at jeg blev lidt overrasket over at så mange åbenbart mener at det at arbejde gratis ind i mellem kun kan være en idé som jeg er blevet hjernevasket med, sikkert af regeringen. Jeg havde slet ikke ventet så voldsom en reaktion, for så havde jeg nok ikke bragt emnet på bane..
onsdag den 20. oktober 2010
Verdens bedste kæreste
Jeg er i praktik på et bosted for voksne udviklingshæmmede, og har også sagt ja til lidt ekstra rengøring i en vuggestue/børnehave tæt på mig.
Jeg havde fri klokken 22 i går, og havde aftalt med min kæreste, der gerne ville hjælpe, at han skulle støvsuge, og så kunne vi sammen køre ud og ordne resten, han ville hente mig når jeg fik fri.
Jeg bliver en halv time forsinket, og min kæreste brokker sig lidt over det, fordi han vil også gerne nå at se natholdet. Jeg siger at hvis det er kan han bare se det ovre i klubben, og så kan jeg gøre rent imens.
Da vi kommer derud låser han op og tænder lyset, og siger at han har ordnet det hele, og jeg skal bare tjekke om det er ok <3
Aww, kunne man forestille sig nogen bedre kæreste, end en der sådan ordner ting for en når man kommer træt hjem fra arbejde <3
Love you sweetiepie ^^
Jeg havde fri klokken 22 i går, og havde aftalt med min kæreste, der gerne ville hjælpe, at han skulle støvsuge, og så kunne vi sammen køre ud og ordne resten, han ville hente mig når jeg fik fri.
Jeg bliver en halv time forsinket, og min kæreste brokker sig lidt over det, fordi han vil også gerne nå at se natholdet. Jeg siger at hvis det er kan han bare se det ovre i klubben, og så kan jeg gøre rent imens.
Da vi kommer derud låser han op og tænder lyset, og siger at han har ordnet det hele, og jeg skal bare tjekke om det er ok <3
Aww, kunne man forestille sig nogen bedre kæreste, end en der sådan ordner ting for en når man kommer træt hjem fra arbejde <3
Love you sweetiepie ^^
tirsdag den 19. oktober 2010
Nu falmer skoven tindt om land...
Og derfor var jeg naturligvis nødt til at tage i skoven. Hele familien skulle med ud og samle svampe til aftensmaden, og min bedstefar og Hanne var med. David var noget hyperaktiv, men fandt da også en del svampe.
Min far og jeg gik og tullede lidt for os selv, jeg samlede blade til min sommerfugl. Vi gik og sang lidt, og det lykkedes os at finde første og tredje vers fra "de atten svaner" men kun omkvædet af andet vers.
Så prøvede vi at finde teksten til en bamse og kylling sang, men måtte opgive. Så sang vi bare nogle andre i stedet xD Jeg kan godt lide at synge med min far, og jeg vinder altid når vi leger gæt en disneysang ^^
Vi løb også op over træstammerne, både min af og jeg, og min lillebror og jeg. Det er nu meget sjovt at gøre den slags. Skoven var bare så dejlig, smuk og stille. Det var lidt som at forsvinde ind i en anden verden.
Det er lidt som når man læser bøger, der bliver jeg også opslugt af det der sker i bogen, og hvis jeg er nødt til at ligge den fra mig så er mit humør det samme som i bogen xD Jeg tror det er derfor jeg altid har været vild med at læse bøger, fordi jeg kan forsvinde ind i deres univers og opleve en masse ting. Og jeg kan gøre det igen og igen, også selv om jeg har læst bøgerne før.
Så er der alligevel noget godt ved at have de mange (13) reoler klemt ing på mit værelse <3
Min far og jeg gik og tullede lidt for os selv, jeg samlede blade til min sommerfugl. Vi gik og sang lidt, og det lykkedes os at finde første og tredje vers fra "de atten svaner" men kun omkvædet af andet vers.
Så prøvede vi at finde teksten til en bamse og kylling sang, men måtte opgive. Så sang vi bare nogle andre i stedet xD Jeg kan godt lide at synge med min far, og jeg vinder altid når vi leger gæt en disneysang ^^
Vi løb også op over træstammerne, både min af og jeg, og min lillebror og jeg. Det er nu meget sjovt at gøre den slags. Skoven var bare så dejlig, smuk og stille. Det var lidt som at forsvinde ind i en anden verden.
Det er lidt som når man læser bøger, der bliver jeg også opslugt af det der sker i bogen, og hvis jeg er nødt til at ligge den fra mig så er mit humør det samme som i bogen xD Jeg tror det er derfor jeg altid har været vild med at læse bøger, fordi jeg kan forsvinde ind i deres univers og opleve en masse ting. Og jeg kan gøre det igen og igen, også selv om jeg har læst bøgerne før.
Så er der alligevel noget godt ved at have de mange (13) reoler klemt ing på mit værelse <3
lørdag den 16. oktober 2010
Dumme postvæsen
Min pakke fra Datamarked er væk. Posten har stået med den, foran min hoveddør, og nu er den væk. Hvordan kan det lade sig gøre, spørger jeg. Det var jo ikke engang noget dyrt teknologi, det var bare en strømforsyning. Stadig dyr, men hvem skulle dog mangle sådan en >.<
Jeg vil bare gerne have den, så jeg kan komme til min Digital Signatur og få oprettet min e-Boks nu hvor NemID ikke virker.
Nu bliver den forhåbentlig efterlyst, og så kommer den vel op på et tidspunkt...
Jeg vil bare gerne have den, så jeg kan komme til min Digital Signatur og få oprettet min e-Boks nu hvor NemID ikke virker.
Nu bliver den forhåbentlig efterlyst, og så kommer den vel op på et tidspunkt...
onsdag den 13. oktober 2010
Livets små glæder
Jeg hører mange brokke sig over kærestesorger, koldt vejr og tristhed. Derfor har jeg besluttet mig for at skrive lidt om livets små glæder, de ting der giver lidt varme indeni på en råkold morgen. De ting der gør at man trækker på smilebåndet, og de ting der giver en følelsen af at være heldig.
Jeg gik den anden dag sammen med min kæreste, og trådte på visne blade. Det knaser på den dejligste måde, og det var lidt hyggeligt. Med et strejf af barndommens romantik ^^
I dag blev jeg fanget af bladenes dans ned fra træerne, og følte mig glad for at have evnen til at se det. Væk var tankerne om det kolde vejr, efterår er nu engang min favoritårstid. Jeg syntes alle bladene er så smukke, der er tåge over land, og solen skinner på den spæde frost i græsset, og glimter i de forladte edderkoppespind. Vinden er kølig, men frisk. Og jeg har lyst til bare at gå i skoven og bruge hele dagen derude.
Hver dag gør jeg mit bedste for at smile til fremmede når jeg ser dem komme gående imod mig på gaden. Ung eller gammel, tørklæde eller ej, fordi alle mennesker fortjener et smil. Forestil dig at du kommer gående ned af gaden, det er koldt og du føler at hele verden er imod dig. Og pludselig er der en fremmed der smiler til dig, og det er svært ikke at smile igen, og nyde den korte varme forbindelsen har skabt.
Mennesker bliver forbundet hver dag, nogle ser du hver morgen i bussen, og du føler at du kender dem på trods af at du intet ved om dem. Du hjælper en person med at komme ud af toget, det kan være en der er dårligt gående, eller en mor med sin barnevogn. Og i det korte øjeblik føler du en samhørighed med den anden, der opstår et flygtigt bekendskab der brydes lige så hurtigt. Måske accepterer du det, og måske føler du at du missede chancen for at få en ny ven. hvem ved, måske går du efter vedkomne, og spørger om I skal ses til en kop kaffe. Måske tager du dig selv i at stå stille og bare kigge efter personen, opslugt af tanker om hvad du ville gøre, hvis bare du havde modet og troen på dig selv.
Det kan også være at du står ved kassen i Brugsen, og personen foran eller bag dig kommer med en bemærkning som du kommenterer på, uden at tænke over det, og så griner I lidt af det. De flygtige bekendskaber er alle vegne, og du bliver glad indeni for en kort stund.
Lad smilet til fremmede være dagens gode gerning...
Jeg gik den anden dag sammen med min kæreste, og trådte på visne blade. Det knaser på den dejligste måde, og det var lidt hyggeligt. Med et strejf af barndommens romantik ^^
I dag blev jeg fanget af bladenes dans ned fra træerne, og følte mig glad for at have evnen til at se det. Væk var tankerne om det kolde vejr, efterår er nu engang min favoritårstid. Jeg syntes alle bladene er så smukke, der er tåge over land, og solen skinner på den spæde frost i græsset, og glimter i de forladte edderkoppespind. Vinden er kølig, men frisk. Og jeg har lyst til bare at gå i skoven og bruge hele dagen derude.
Hver dag gør jeg mit bedste for at smile til fremmede når jeg ser dem komme gående imod mig på gaden. Ung eller gammel, tørklæde eller ej, fordi alle mennesker fortjener et smil. Forestil dig at du kommer gående ned af gaden, det er koldt og du føler at hele verden er imod dig. Og pludselig er der en fremmed der smiler til dig, og det er svært ikke at smile igen, og nyde den korte varme forbindelsen har skabt.
Mennesker bliver forbundet hver dag, nogle ser du hver morgen i bussen, og du føler at du kender dem på trods af at du intet ved om dem. Du hjælper en person med at komme ud af toget, det kan være en der er dårligt gående, eller en mor med sin barnevogn. Og i det korte øjeblik føler du en samhørighed med den anden, der opstår et flygtigt bekendskab der brydes lige så hurtigt. Måske accepterer du det, og måske føler du at du missede chancen for at få en ny ven. hvem ved, måske går du efter vedkomne, og spørger om I skal ses til en kop kaffe. Måske tager du dig selv i at stå stille og bare kigge efter personen, opslugt af tanker om hvad du ville gøre, hvis bare du havde modet og troen på dig selv.
Det kan også være at du står ved kassen i Brugsen, og personen foran eller bag dig kommer med en bemærkning som du kommenterer på, uden at tænke over det, og så griner I lidt af det. De flygtige bekendskaber er alle vegne, og du bliver glad indeni for en kort stund.
Lad smilet til fremmede være dagens gode gerning...
mandag den 4. oktober 2010
Meet-ups
Jeg har fået weekenden til at gå med at være til meet-ups. Og arbejde, men det er knap så vigtigt.
Fredag havde jeg arrangeret et meet-up for Resin Garden, dukkemennesker. Det var super hyggeligt, vi fik 6 timer til at gå med at sidde på Ro's torv og snakke og hygge ^^
Søndag var jeg til cosplay walk, fordi Wolter sagde at jeg skulle xD Det var også super hyggeligt, og jeg fik hilst på en masse mennesker. Jeg lærte også hvordan man leger "Ride my Mustang (pony)" xD Der er blevet optaget en film af det, men jeg ved ikke helt hvor den kommer op henne O.o
Søndag blev Wolter og jeg enige om at vi måtte arrangere endnu et meet-up, så hende og Amalie kunne ses. Så d. 23. oktober skal vi holde et meet-up for cosplay- og dukkemennesker ^^ Lige nu er ve ved at finde ud af hvor det skal være, højst sandsynligt i kbh-området, muligvis Vanløse.
Jeg syntes det er spændende at arrangere meet-ups, og se hvor mange forskellige folk der egentlig kommer. Og hvor mange dejlige dukker der kommer med <3
...
Alle folk jeg skriver til svarer ikke.. Hverken på min mobil, der er ved at dø, eller på msn. Jeg føler mig lidt alene nu. Og fik skrevet "please smile for me..." på køkkenvinduet, ikke smart >.>
Jeg kan ikke tåle så meget selskab, for derefter at være helt alene..
Fredag havde jeg arrangeret et meet-up for Resin Garden, dukkemennesker. Det var super hyggeligt, vi fik 6 timer til at gå med at sidde på Ro's torv og snakke og hygge ^^
Søndag var jeg til cosplay walk, fordi Wolter sagde at jeg skulle xD Det var også super hyggeligt, og jeg fik hilst på en masse mennesker. Jeg lærte også hvordan man leger "Ride my Mustang (pony)" xD Der er blevet optaget en film af det, men jeg ved ikke helt hvor den kommer op henne O.o
Søndag blev Wolter og jeg enige om at vi måtte arrangere endnu et meet-up, så hende og Amalie kunne ses. Så d. 23. oktober skal vi holde et meet-up for cosplay- og dukkemennesker ^^ Lige nu er ve ved at finde ud af hvor det skal være, højst sandsynligt i kbh-området, muligvis Vanløse.
Jeg syntes det er spændende at arrangere meet-ups, og se hvor mange forskellige folk der egentlig kommer. Og hvor mange dejlige dukker der kommer med <3
...
Alle folk jeg skriver til svarer ikke.. Hverken på min mobil, der er ved at dø, eller på msn. Jeg føler mig lidt alene nu. Og fik skrevet "please smile for me..." på køkkenvinduet, ikke smart >.>
Jeg kan ikke tåle så meget selskab, for derefter at være helt alene..
Abonner på:
Opslag (Atom)