Hvorfor...?

Hvorfor er det så svært at fungere uden dig? Jeg ved godt at jeg har været håbløst forelsket i dig, haft det vildeste crush. Fordi det vi havde var så ufatteligt, jeg har aldrig prøvet noget lignende. Alting var nyt og facinerende, og vi var så tætte så tætte at jeg ikke kunne gøre andet end at mærke dig med hele min krop. Du fyldte alt i mine tanker, og bare det at vide at jeg skulle være væk fra dig gjorde ondt.
Efterhånden har vi fundet vores pladser, fundet ud af hvordan vi bedst passer sammen. Men selv om jeg har så meget, vil jeg stadigvæk have mere. Men jeg kan ikke. Efterhånden har jeg fået så mange afvisninger og afslag at jeg godt kan kigge på dig uden at min puls går i vejret. Du er en af de vigtigste personer i mit liv, og jeg vil ønske at du altid vil være ved min side. Jeg ved godt at jeg kan blive træls når jeg bliver træt, og at jeg tit bliver usikker på mig selv omkring dig.
Alt jeg vil er at se dig smile, for du fortjener noget lykke i dit liv. Og jeg prøver virkelig at tøjle mig selv, du har ret til at have et forhold med lige den du vil. Men. Jeg kan godt mærke at den del af mig der snakker med dig ikke er den der er fuld af omsorg. Normalt vil jeg prøve at komme med råd til hvordan man løser situationerne, og får det til at virke. Men jeg kan ikke. Jeg frydes ikke længere, for du fortjener at blive elsket. Men jeg bliver harm over at du nogle gange får den behandling du gør. Jeg ved ikke om det er fordi der er tale om en pige, og jeg føler at hun tager min plads. Eller om det er fordi jeg intet viste, fordi jeg var væk. Jeg ved godt at det var mig selv der forlod dig en hel måned, og en del af mig fortryder det. Men jeg hørte ingenting, lige pludselig hang I bare sammen. Måske var det fordi jeg opdagede det ved at I var så længe om at komme ud af min seng. Måske var det bare alt for tæt på at få smækket op i hovedet at min plads var blevet taget. Selv om det ikke var min plads, og aldrig kunne blive det.
Jeg elsker dig, det gør jeg virkelig. Jeg ved ikke om jeg har helt styr på mine følelser, men jeg respekterer dit nej, og jeg skal gøre mit bedste for at opfylde min rolle. Jeg vil være der for dig, få dig til at smile og grine, og glemme at verden nogle gange er lidt skæv. Jeg vil værdsætte det vi har, og blive bedre til at stole på at vores bånd ikke bare kan brydes. Vores social link er max, Souji og Yosuke, Teddie og Kanji. Jeg vil altid være din bro, den ven du kan vende dig til når verden ramler, eller bare når du trænger til at dele en guldbarre.

Jeg elsker dig, nu og for altid. Du er det bedste der er sket i mit liv, og selv om det har været forvirrende har det også været fantastisk at finde et menneske der kan stå en så nær. Tak fordi du er dig, og fordi du også elsker mig.

Bekymringer

Egentlig skulle man ikke tro det. At jeg sådan kan have så mange bekymringer. Men det er som om der kommer flere og flere, og det gør mig forvirret og gør at jeg mister den smule overblik jeg havde.

Jeg ved snart ikke om jeg gider være receptionist. Jeg har set et par opslag, men ikke haft lysten til at søge dem. De vil alligevel ikke have mig, jeg er for ung og bor for langt væk. Så hellere end smart storby-pige, der bor 10 min væk med s-tog eller metro. Min far sagde at han havde snakked med min farmor og farfar, og at de havde snakket med min farfars fætter der arbejder på Comwell Rebild. Så kunne jeg måske komme derop og arbejde, og så kunne det være så hyggeligt at jeg boede hos dem. Men. Jeg ved bare ikke om jeg vil, og nu er der pludselig så meget familie involveret. Så kan jeg ikke engang sige at jeg søgte det men ikke fik det.

Jeg havde håbet lidt på pædagogisk assistent. Men det blev ikke til noget, fordi en eller anden kælling gav mig forkert besked. Så bliver det først til august 2013, og der er bare længe til. Men efter jeg har fået de her timer i børnehaven, så ved jeg bare at det er det jeg gerne vil. Jeg bliver så glad når jeg er derude, og det er så hyggeligt. Og jeg har fået lovning på timer i november også, og har været der rigtig meget i den her måned. Så jeg vil gerne have lov til bare at nyde det. Og forhåbentlig finder jeg noget mere pædagogisk arbejde, det vil bare være det bedste.

Så blev jeg lige lokket med at CISV har en børneby til Japan. Og det ville da være fedt, helt bestemt! Men. Jeg har haft æren af en fantastisk delegation hvor alting bare har gået godt. Søde børn der holder af hinanden og bare er fantastiske til at høre efter og opføre sig ordentlig, samtidig med at der er plads til sjov og ballade. Og jeg er sgu bange for at få en ny delegation. Fordi det jeg har haft har været så godt, så hvordan kan jeg nogensinde være så heldig igen? Og desuden. Så er Japan en hel del længere væk end Amager. Jeg vil ikke stadig kunne bruge min telefon. Så en lille del af mig håber lidt på at de allerede har fundet en leder til Japan.

Line er i Japan og kommer hjem på onsdag. Og jeg savner hende, så meget at det gør ondt hver gang jeg kommer i tanke om at jeg ikke lige kan skrive til hende. Så meget at jeg ind i mellem går i stå. Hun er så vigtig for mig, betyder så meget for mit liv. Og jeg elsker hende så meget at det er utroligt hun ikke bliver træt af al den kærlighed jeg hælder på hende xD Hun er min bro forever <3

Det kan godt være at jeg burde tage alle de hænder jeg kan få og bare finde et arbejde, især når man tænker på at jeg ikke har noget fast, og ikke har flere tusind kroner i reserve et sted. Men jeg vil gerne have et sted og bo, hvor jeg stadig kan være tæt på dem jeg elsker. Jeg vil hverken undvære Line eller Christian, og selv om Jylland ikke er langt væk, så er det stadig så langt væk at jeg slet ikke vil tænke på det. Især ikke nu hvor Christian er bundet til skole i København. Jeg kan godt leve med at rejse rundt på Sjælland, også selv om det nogle gange tager tid. Det er bare lettere, og billigere, at komme derhen hvor man gerne vil.

Er det virkelig for meget at bede om et job på Sjælland?

"Hvis du ikke ved hvor du skal hen, er det lige meget, hvilken vej du vælger"

Jeg ved efterhånden ikke helt hvad det egentlig er jeg vil med mig selv og mit liv. Jeg satsede ret meget på at få den elevplads i Rold, det ville bare have passet så godt, og det er et fantastisk sted. Men sådan skulle det ikke være. Jeg er blevet fyret fra min servering også, så ikke mere dans for de unge over 40. Jeg har haft nogle vikartimer ude i vuggestuen/børnehaven, og det har været fantastisk. Godt nok forvred jeg mit knæ den første dag, smart at gøre når der var Alcon forude xD Men det gik, og er væk igen. Men.. Jeg ved at mit hjerte banker mest for børn, det har det altid gjort og vil det forhåbentlig altid gøre. Dagene i børnehaven fik mig til at tænke på CISV, og hvor fantastisk det var. Men.. Jeg ved godt at mit grundforløb er færdigt, så selv hvis jeg ikke vælger at bruge det er det ikke dumpet i en uddannelse. Men jeg vil bare så gerne vise at jeg rent faktisk kan gennemføre en uddannelse. Her, tag mig, jeg vil så gerne! Men jeg får primært afslag. Da jeg fik besked om at jeg ikke fik det i Rold sad jeg midt i et panel med LK, og da jeg kom ind igen var al min glæde væk. Jeg krammede Shady og havde mest bare lyst til at tude og sparke til et eller andet. Mest fordi der var lagt små planer allerede, og det hele virkede så godt. Så nu ved jeg at jeg fremover ikke skal gå for meget op i en samtale. Eller jo, men jeg skal ikke gøre det til noget stort.

Men tilbage til mit andet problem.. Jeg er begyndt også at søge stillinger som pædagogmedhjælper, og får jeg det, jamen så må receptionen vente. Og jeg har overvejet om jeg skulle begynde som pædagogmedhjælper i stedet.. Jeg kan vel ikke blive ved med at være for dum til teori.. Men det vil stadig genere mig at jeg er nødt til at forlade endnu en uddannelse uden at have gjort den færdig. Gid jeg kunne få lov til at se hvad min stillingsbetegnelse var om et år. Bare for at vide hvad jeg skal satse på. Selv om det godt kunne se ud til at børnene vinder.. Jeg vil lade det være op til det sted der vil have mig først...

Jamen moar! eller Hvorfor må jeg ikke tage til convention?

Snakkede med en yngre veninde her den anden dag, der klagede sin nød over den givne frihed fra forældrenes side. Frihed der gav hende lov til at tage til elevfester og drikke alkohol, men ikke til at tage til convention i udlandet, sammen med en ældre vennegruppe. Jeg har været hjemme hos hende før, så hendes mor ved hvem jeg er, men ligemeget hjalp det. Og så skulle hun jo også have fri fra skole, her i skoleåret der lige er begyndt.

Selvfølgelig skal man ikke bare tage fri for skole i tide og utide, og det er altid en god idé at informere lærer/skole når man holder fri uden for almindelig ferie og fridage. Og gerne i god tid. Min venindes argument var at de lige var startet, og at der ingen termisprøver eller andet lå i perioden.

Jeg vil gerne fortælle hvad conventions betyder for mig, hvad det er der gør at jeg tager afsted år efter år. Det er det fællesskab jeg oplever hos den her store gruppe mennesker, der ikke allesammen kender hinanden fra skole/fritidssysler/ol. Langt de fleste har det til fælles at de kan lide japansk ungdomskultur, og gerne vil mødes med andre ligesindende. For at have det sjovt, for at fremvise det cosplay man har arbejdet på, for at møde nye mennesker. Jeg vil vove den påstand at jeg altid falder i snak med nye mennesker når jeg er afsted. Og så får man lige en sludder for en sladder, og det er sandsynligt at man ikke snakkes ved igen. Jeg har folk jeg lige siger hej til når vi støder på hinanden, og folk jeg lige falder forbi og snakker lidt med om hvad der er sket siden sidst og hvordan det går. Og så har jeg de personer der kommer og går fra den lille gruppe vi er. Der hvor jeg bruger meget af min tid, på at have det sjovt, spille spil og gå rundt for at se hvad der sker. Der hvor jeg virkelig føler mig hjemme.
Når jeg tager afsted til en convention, så er det også en mulighed for at vise hvem jeg faktisk er. Den person jeg ikke kan være 100% i hverdagen, kan jeg slippe løs nu. Folk ved, for det meste, hvad jeg snakker om, og er interesserede i at høre mere og føre en samtale. Det er ikke så let at gøre i en skoleklasse eller på et arbejde, fordi det tit er ret langt fra hvad folk bruger deres tid på. Så jo, de vil måske godt høre lidt om hvad det hele går ud på, men det betyder jo ikke at de hopper med på vognen, og vi sammen kan snakke om hvad der er sket af nye ting. Det er befriende ikke at skulle forklare sig hele tiden, og ikke at føle at folk bare kigger mærkeligt på en.
Selve convention-området er et frirum, fordi selv om man er til convention, så kigger folk altså stadig når man bevæger sig ned i byen. Og det er okay, jeg kan godt forstå at folk kigger. Og det gør mig glad når folk spørger ind til hvad vi laver, i stedet for bare at råbe "det er ikke fastelavn" efter os, eller andre ting. Fordi ja, vi skiller os ud, og vi er svære at undgå. Vi er måske endda lidt højlydte, men vi er hverken fulde eller på stoffer, og ingen af os er ude på ballade. Og derfor er det rart at have vores eget område, hvor vi kan trække os tilbage til hvis vi gerne vil have en pause fra omverdenen.

Conventions er for mig en kæmpe omgang social velvære, jeg møder venner og bekendte, og får "snakket ud" om alt det der Japan. Jeg får et kæmpe skud lykke, fordi jeg har fornemmelsen af at høre til et sted. Jeg slapper af fordi jeg føler mig i trygge rammer, og skal ikke bekymre mig om hvad folk mon tænker. Conventions er guld værd, og jeg vil ikke undvære dem. Og det helt uden at bruge en formue på alkohol ;D

Så send du bare dit barn afsted, eller endnu bedre, kom forbi og få et indblik i hvad det egentlig er vi laver. Langt de fleste conventions har et område der er åbent for folk uden billet, og ellers kan du stadig få en stor bid af det hele udenfor, da vi er lige så glade for frisk luft som alle andre. Og du kan altid finde nogle der gerne vil fortælle hvorfor det vi laver er det fedeste i verden.
Og hvis du er nervøs for hvilke folk det er dit barn render og bliver venner med, så tilbyd at invitere dem alle sammen til noget hygge-komsammen. Vær åben over for dit barn, og se at det går begge veje.

Uvidenhed er en stor kilde til fordomme, så lyt. Ingen forlanger at du skal forstå det hele, men er glæden, entusiasmen og smilet i stemmen ikke det værd?

Klamme cosplayere

Jeg har egentlig længe vidst at folk til conventions er dårlige til at rydde op efter sig selv. Man efterlader sit skrald, flasker, madrester og dåser. For der kommer nok nogle og rydder op. Og det gør der. I år fik jeg, som staff, den fantastiske opgave at rydde op på plænen foran kongressen fredag nat. Og jeg kan kun sige, wow... I er sgu nogle svin mange af jer.
Slikpapir, halvtomme flasker, sølvpapir, poser, madrester, halvspiste ting, en hel pizza! dåser, en pose chips hældt ud over det hele, en sok, overraskelsen fra et Kinder æg, 2,- og en del til Lost & Found. Jeg gjorde oprydningen til adventure time, gik rundt og råbte "SHINY!!" til slikpapiret, kæmpede mod ølslatter og andre ulækre ting, og fik endda en upgrade, en ekstra pose!
Men det stinker stadig at rydde op efter folk, der er store nok til at tørre deres egen røv og tage i byen uden mor og far, og derfor burde kunne opføre sig ordenligt. Vi taler om 2 min til lige at samle skrald omkring sig, smide det ud og smide flasker i pant. Jeg tror at de fleste ved hvordan pantsystemet i DK virker, så brug det dog. Indrømmet, det var svært at finde pant-markeringerne, og det virkede lidt rodet. Der kunne man godt fra Genkis side investerer i nogle stativer fra byggemarked eller lign, der kunne holde poserne oppe så de ikke lå på gulvet, og så måske bruge klare sække til pant og sorte til skrald.
Tilbage til svinene, kan du ikke rydde op efter dig selv, jamen så skal du ikke gå ud. Selvfølgelig kan man misse et eller andet, eller folk går og efterlader rod ved siden af dig. Men skal du alligevel hen med en flaske, kunne du jo tage deres dåse med. Ikke fordi du skal rydde op efter dem der har haft gang i den helt store madsvinerifest.
Jeg kunne også se det i salen med den store scene, folk efterlod flasker, mad ol. Og nogle havde hygget sig med at rive papir i stykker og smide det over det hele. Yay konfetti! Og på toiletterne, der faktisk holdte en høj standard. Men hvis du står og skal ordne make-up, og det drysser ned i vasken. Så tag lige et stykke papir og tør det værste væk.
Toiletterne ved sovesalen er dog en helt anden sag. Papir over det hele, og en meget fyldt madame-pose. Så faktisk folk havde samlet hygiejneprodukter, pakket ind i papir, i en lille stak i hjørnet. Det er sgu klasse, i stedet for bare at smide det. Jeg var kun inde på toiletterne ved indgangen, så jeg kan kun udtale mig om dem. Og ja, de var klamme, men tænk på hvor mange mennesker der har brugt dem. Jeg kunne godt have brugt skilte der markerede hvor de forskellige toiletter på skolen befandt sig, for jeg ved at der var flere rundt omkring på gangene. Sovesalen var kaos, og det at vi skulle bruge en masse klasselokaler var godt nok træls, især fordi vi skulle rydde dem alle sammen og sætte brandslukkere i hvert rum. Det havde været lettere med kun sale. Og så at der var klare regler og vejledning omkring hvordan man skulle lægge sine ting, så man undgik at folks ting blev rykket rundt af staffs, der var nødt til at overholde brandreglerne for at undgå at hele skolen blev lukket ned.

Det var lidt et sidespor.. Min pointe er egentlig at jeg syntes at folk i det her miljø er rigtig dårlige til at rydde op efter sig selv, til cons, walks og events. Tænk over det, de folk der ejer de steder I kommer kan ende med at sige nej til jer. En flok støjende, svinende og rodende unge mennesker i sært tøj kræver sgu sin mand at sige ja til, så skru ned for affaldet, og ryd op efter jer selv. Så vi alle sammen kan være her sammen.

- Manna/John Derp staff til Genki

Sommerferie

Der er kun 16 dage til jeg skal afsted på CISV Børnenby.. Kun 16 dage tilbage, før en måned uden internet og venne-kontakt D: Jeg er virkelig bange for at gå glip af en hel masse. Det gør jeg allerede fordi jeg ikke kan komme nogle steder i weekenden. Det havde ellers været fedt at se folk igen, og bare have en weekend fuld af hygge. Sådan går det når man ingen penge har xD

Men jeg glæder mig til CISV Børneby, jeg tror det bliver fedt. en hel måned med en masse, skønne fremmede børn hvor der skal leges, skabes venskaber og læres om hinanden. Og se hvor forskellige vi egentlig er alle sammen. Og jeg skal følges med mine 4 dejlige unger, så hvordan kan det blive dårligt xD De virker også klar på bare at komme afsted, og jeg er så småt begyndt at finde småting frem jeg skal huske at have med. Jeg har lyst til at være solidarisk med mine børn og tage afsted uden MP3-afspiller, men på den anden side så ved jeg bare at jeg på et tidspunkt får brug for musik. Måske jeg skulle lave dem en mappe og så tage de små højtalere med. Så kan vi høre lidt musik til delegation time ind i mellem. Nu må vi se..

Jeg kommer til at savne mine venner grumt, især Line. Hvordan skal jeg klare en hel måned uden hende D: Sms er bare ikke helt det samme. Og min lille mand D: Heldigvis har han sagt at han gerne vil komme til København og nyde min day off sammen med mig, det bliver hyggeligt :3

16 dage er meget kort tid syntes jeg...

Fordomme

Jeg stod nede i supermarkedet i dag, og var ved at finde en pakke chips til min mor. En tyk dreng kommer hen, tager den stak Toms mørk chokolade af de store plader, talte dem og lagde en tilbage, og gik op mod kassen. Min første tanke var "Måske burde du helt lade være med at købe chokolade" men så slog det mig at jeg jo egentlig gør det samme. Køber slik selv om jeg er tyk. Så jeg valgte at se på det med andre øjne, og i stedet tænke "I det mindste er det mørk chokolade, det er dog et skridt på vejen." Så måske vi ind i mellem burde vende tingene lidt om, og lade være med at se på de negative ting, men fokusere lidt på de små skridt.

Vi er gået over til at skulle spise meget sundt, det betyder bl.a. at vi sjældent får sovs (i dag var første gang med sovs i denne uge xD) flere grøntsager og rigtig meget fisk. Og jeg elsker fisk, men er knap så glad for grøntsagerne. Og jeg spiser da stadig smør på mit brød, og remoulade på min spegepølse. Men lidt mindre end før, og ikke begge dele. Og jeg kom salat i min burger, med kylling og parmaskinkebacon 8D
Jeg spiser rugbrød om morgenen, fordi det mætter mere end franskbrød. Og så er letristet rugbrød med leverpostej, agurk og en lille smule salt altså noget af det lækreste man kan spise <3

Så se mine små skridt, og se dine egne. Og slå fordommen tilbage ved at se efter en ekstra gang hos andre i supermakedet ;)

Personal survey

A friend did this, and I wanted to do it too 8D

Bold What Is True

• I am a cuddler.
• I am a morning person.
• I am an only child.
• I am currently in my pajamas.
• I am currently pregnant.
• I am left handed.
• I am a little shy around the opposite gender at first.
• I bite my nails.
• I can be paranoid at times.
• I enjoy country music.
• I enjoy smoothies.
• I enjoy talking on the phone.
• I have a car.
• I have/had a hard time paying attention in school.
• I have a hidden talent.
• I have a pet.
• I have a tendency to fall for the “wrong” guy/girl.
• I have all my grandparents.
• I have been to another country.
• I have been told that I have an unusual sense of humor.
• I have broken a bone.
• I have caller I.D. on my phone.
• I have bathed someone.
• I have changed a diaper.
• I have changed a lot over the past year.
• I have friends who have never seen my natural hair color.
• I have had major/minor surgery.
• I have killed another person.
• I have had my hair cut in within the last week.
• I have mood swings.
• I have no idea what I want to do for the rest of my life.
• I have rejected someone before.
• I like the taste of blood.
• I love Michael Jackson.
• I love sleeping.
• I love to shop.
• I own 100 CDs or more.
• I own and use a library card.
• I read books for pleasure in my spare time.
• I sleep a lot during the day.
• I strongly dislike math.
• I was born in a country other than the US.
• I watch soap operas on a regular basis.
• I work at a job that I enjoy.
• I would classify myself as ghetto.
• I would get plastic surgery if it were 100% safe, free of cost, and scar-free.
• I am currently wearing socks.
• I am tired.
• I love to write/paint/draw/sketch/sculpt/photoshop/Tumblr.
• I consume at least one alcoholic drink every month.

I have/had:

• Graduated high school.
• Kissed someone.
• Smoked cigarettes.
• Rode every ride at an amusement park.
• Collected something really stupid.
• Gone to a concert.
• Helped someone.
• Spun turn tables.
• Watched four movies in one night.
• Been dumped.
• Taken a college level course.
• Been in a car accident.
• Been in a tornado.
• Watched someone die.
• Been to a funeral.
• Burned yourself.
• Run a marathon.
• Your parents get divorced.
• Cried yourself to sleep.
• Spent over $200 in one day.
• Cheated on someone.
• Been cheated on.
• Written a 10 page letter.
• A best friend.
• Lost someone you loved.
• Skipped school.
• Got in trouble for something you didn’t do.
• Stolen books from the library.
• Been in a mental hospital.
• Watched the “Harry Potter” movies.
• Fired a gun.
• Been in a school play.
• Been fired from a job.
• Taken a lie detector test.
• Swum with dolphins.
• Gone to Sea World.
• Attempted suicide.
• Written poetry.
• Read more than 20 books a year.
• Gone to Europe.
• Loved someone you couldn’t have.
• Used a coloring book over age 12.
• Had surgery.
• Had stitches. Got glued
• Taken a taxi.
• Had more than 5 online conversations going at once.
• Had a hamster.
• Dyed your hair.
• Had something pierced.
• Got straight A’s.
• Your parents sent you to a shrink.
• Been handcuffed.

My hair is naturally the color:

• Light brown.
• Medium brown.
• Dark brown.
• Blonde.
• Black.
• Dirty blonde.
• Strawberry blonde/ Ginger.

My eyes are:

• Brown.
• Blue.
• Green.
• Grey.
• Hazel.
• Light brown.

I am a:

• Male.
• Female.

People sometimes label me as ___, even though I don’t really care.

• Slut.
• Girly.
• Ugly.
• Nerd.
• Other.

My longest relationship was ___. (Includes on and off relationships)

• 1 month or less.
• 2 months.
• 3 months.
• 4 months.
• 5 months.
• 6 months.
• 7 months.
• 8 months.
• 9 months.
• 10 months.
• 11 months.
• A year +
• Two years or more.
• I’ve never been in a real relationship.

Some of my biggest fears are:

• Spiders/ other insects.
• Dying.
• Doctor/ Dentist appointments.
• Hospitals.
• Needles.
• Diseases.
• Being alone in the dark.
• Heights.
• Small spaces.
• Oceans/ large bodies of water.
• Holes.
• Large animals.
• Small animals.
• Dying young.
• Open spaces.
• Other.

I have:

• A friend with benefits.
• A computer in my room.
• A television in my room.
• Good grades.
• My own car.
• Married parents.