lørdag den 25. september 2010

Sygdom

Det var jo ikke utænkeligt at jeg også skulle bukke under for sygdom. Forst troede jeg at jeg blot havde fået en mild forkølese, og at det ikke var så alvorligt. Jeg var næsten ikke snottet, og følte mig slet ikke sløj. Selvfølgelig betyder det at jeg bliver mere og mere snottet i løbet af dagen, og kommer hjem med hovedpine. Det bliver så slemt at jeg snupper to panodil, noget jeg ellers gør sjældent, og det gør det faktisk bare værre. Jeg får kvalme, og sidder længe ude på badeværelset foran toilettet, fast besluttet på at jeg ikke vil kaste op. Jeg falder hen i en mild døs, ind over toiletbrættet, lækkert, og vågner ved tanken om at jeg har låst døren og derfor kan blive forstyrret (Ja, min tankegang virker sådan). Da mit tidligere forsøg på at rejse mig medførte svimmelhed vælger jeg blot at tage en rulle toiletpapir og kravle ud af toilettet, kravle ud i køkkenet for at finde en balje og fylde den med vand. Jeg tænker over det komiske i situationen, og hvad folk mon ville sige hvis de så mig xD Jeg kravler tilbage ind på værelset, kravler op i min seng og lægger mig. Jeg tænker på at jeg nok burde have slukket for tv'et og fjernet mit tøj fra badeværelset, og husker et råd om at ligge med hovedet højt hvad man er forkølet. Derefter døser jeg hen, til min far kommer ind og spørger om jeg er færdig med at se tv. Jeg siger at jeg er blevet syg, og beder ham tage mit mobil og ringe til arbejdet for mig. Han henter den, men beder mig om selv at ringe. Heldigvis får jeg fat i en med det samme, og kan derefter lægge mig til at sove igen. Min far konstaterer at de nok skal lade mig sove når de spiser.

I dag har jeg det fint, jeg vågnede tidligt og lå bare og læste. Så jeg raskmeldte mig igen, det gør stadig ondt i hovedet når jeg rejser mig, men det er småting. De har brug for mig på arbejdet, og jeg kan generelt ikke lide at være syg, så jeg bliver for det meste hurtigt rask igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar