torsdag den 11. november 2010

Måske er det ikke mig alligevel, måske er jeg bare for ung

Jeg havde en seriøs snak med min vejleder på mit praktiksted i går. Jeg forklarede hende hvor svært jeg syntes det er, og at jeg overvejer at droppe min uddannelse, fordi jeg ikke har lyst til at skrive reflektionspapir. Jeg hader det papir, dybt og inderligt! Jeg fortalte at jeg havde haft det på samme måde sidste gang, og at reflektionspapiret dengang kun lige var blevet godkendt, efter jeg lavede det om.
Min vejleder sagde så at hun er bekymret for om jeg er for ung til at tage uddannelsen. For i modsætning til HF er der ingen rigtige svar, og der er ingen der siger læs fra side 12 til side 35 til på mandag, og det er det. Man skal forholde sig til læsestoffet, man skal kunne debattere, og man skal kunne stille sig op foran en masse mennesker og sige "Her er det jeg! mener, på baggrund af xx teori." og påtage sig en masse ansvar. Jeg kan jo ikke engang tage ansvar for mig selv, så hvordan skulle jeg kunne tage vare på et andet menneskes trivsel og udvikling? Jeg kan ikke engang finde ud af hvad der motiverer mig, eller følge med i timerne, så hvordan skulle jeg kunne motivere en flok børn eller en bruger til en aktivitet?

Jeg skal på et seriøst kursus i selvdiciplin og selvtillid. Fordi det er ikke min hjerne den er galt med. Jeg tog Mensas intelligenstest, fordi min mor tog den. Score: 128. Så tog jeg Illustreret Videnskabs, fordi jeg fik den anbefalet. Score: 121. Så dum er jeg altså ikke.. men hvorfor kan jeg så ikke finde ud af at tage en uddannelse? Hvorfor kan jeg ikke finde ud af hvad det er mine lærere forlanger af mig? Jeg har flere gange oplevet at mine lærer siger "Jamen, du kan jo godt! Svaret var jo lige der, tro lidt mere på dig selv." Men jeg kan ikke tolke om det er det du gerne vil høre! Og jeg har oplevet flere gange at blive hakket ned på fordi "jeg ikke kunne finde ud af at svare på noget så simpelt" En lærer.. Det er en person, der har hakket på mig, kun en.. Men min selvkritik er så hård, at jeg konstant skælder ud på mig selv. Og når man siden man var lille har skældt ud på sig selv for at være dum, anderledes og i vejen, så er det svært at lave om på. Jeg følte mig ikke god nok på Stestrup, jeg var en drengepige der gerne ville tumle med drengene, og jeg blev dybt skuffet da det pludselig var nogle af pigerne der var mere interessante end mig, fordi de ville kysse. På Merløse var der rigtig mange problemer med klassen. Jeg brugte stadig tid med folk fra min gamle klasse, vi hyggede og drak te sammen. Det gjorde vi også før, så jeg har ikke kun været drengepige. Det var nok mest i skolen. Jeg følte mig også anderledes da jeg tog på efterskole. Jeg kom ind i en mere emo-like fase, og begyndte hurtigt at hoppe fra pop til en mere sort stil. Jeg havde egentlig en dejlig gruppe venner begge år, men jeg havde svært ved at finde ud af mig selv og hvad jeg ville med mit liv. Jeg var også skoletræt, en skoletræthed der havde spirret allerede på Merløse. Nok fordi det er svært at se hvad man skal lytte efter får når man alligevel bare er dum. Jeg har godt nok skabt besvær for andre i den tid. Jeg kom hjem fra efterskole og startede på HF i Roskilde. Stadig ikke helt vild med skolen, og jeg skulle til at forholde mig til en helt ny type mennesker.. Unge mennesker. Jeg har aldrig drukket eller været til vilde fester da jeg var på efterskole, så der var langt fra det hyggelige Jylland til Roskildes vilde ungdom der tog i byen og festede hele den første uge igennem. Allerede der røg en mulighed for at binde med folk, og da jeg heller ikke ryger røg endnu en mulighed. Jeg følte mig udenfor i HF, fordi jeg hellere ville sidde derhjemme og passe mig selv, ved den computer der havde forbandet mig allerede på efterskolen, og har fulgt mig tæt lige siden.

*bliver distraheret og vender tilbage 10 min senere*

Well, en kort opsummering kunne lyde på at jeg er skoletræt, hakker på mig selv, og nok burde tage et år eller to hvor jeg lærere at tro på mig selv, og lade være med at være så selvkritisk. Jeg skal have snakket med mine forældre.. Jeg har bare ikke lyst til at have spildt næsten to år af mit liv. Og jeg har ikke lyst til at sige farvel til mine kammerater D:

Opdaterer måske, hvis jeg føler for det..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar