onsdag den 29. august 2012

Klamme cosplayere

Jeg har egentlig længe vidst at folk til conventions er dårlige til at rydde op efter sig selv. Man efterlader sit skrald, flasker, madrester og dåser. For der kommer nok nogle og rydder op. Og det gør der. I år fik jeg, som staff, den fantastiske opgave at rydde op på plænen foran kongressen fredag nat. Og jeg kan kun sige, wow... I er sgu nogle svin mange af jer.
Slikpapir, halvtomme flasker, sølvpapir, poser, madrester, halvspiste ting, en hel pizza! dåser, en pose chips hældt ud over det hele, en sok, overraskelsen fra et Kinder æg, 2,- og en del til Lost & Found. Jeg gjorde oprydningen til adventure time, gik rundt og råbte "SHINY!!" til slikpapiret, kæmpede mod ølslatter og andre ulækre ting, og fik endda en upgrade, en ekstra pose!
Men det stinker stadig at rydde op efter folk, der er store nok til at tørre deres egen røv og tage i byen uden mor og far, og derfor burde kunne opføre sig ordenligt. Vi taler om 2 min til lige at samle skrald omkring sig, smide det ud og smide flasker i pant. Jeg tror at de fleste ved hvordan pantsystemet i DK virker, så brug det dog. Indrømmet, det var svært at finde pant-markeringerne, og det virkede lidt rodet. Der kunne man godt fra Genkis side investerer i nogle stativer fra byggemarked eller lign, der kunne holde poserne oppe så de ikke lå på gulvet, og så måske bruge klare sække til pant og sorte til skrald.
Tilbage til svinene, kan du ikke rydde op efter dig selv, jamen så skal du ikke gå ud. Selvfølgelig kan man misse et eller andet, eller folk går og efterlader rod ved siden af dig. Men skal du alligevel hen med en flaske, kunne du jo tage deres dåse med. Ikke fordi du skal rydde op efter dem der har haft gang i den helt store madsvinerifest.
Jeg kunne også se det i salen med den store scene, folk efterlod flasker, mad ol. Og nogle havde hygget sig med at rive papir i stykker og smide det over det hele. Yay konfetti! Og på toiletterne, der faktisk holdte en høj standard. Men hvis du står og skal ordne make-up, og det drysser ned i vasken. Så tag lige et stykke papir og tør det værste væk.
Toiletterne ved sovesalen er dog en helt anden sag. Papir over det hele, og en meget fyldt madame-pose. Så faktisk folk havde samlet hygiejneprodukter, pakket ind i papir, i en lille stak i hjørnet. Det er sgu klasse, i stedet for bare at smide det. Jeg var kun inde på toiletterne ved indgangen, så jeg kan kun udtale mig om dem. Og ja, de var klamme, men tænk på hvor mange mennesker der har brugt dem. Jeg kunne godt have brugt skilte der markerede hvor de forskellige toiletter på skolen befandt sig, for jeg ved at der var flere rundt omkring på gangene. Sovesalen var kaos, og det at vi skulle bruge en masse klasselokaler var godt nok træls, især fordi vi skulle rydde dem alle sammen og sætte brandslukkere i hvert rum. Det havde været lettere med kun sale. Og så at der var klare regler og vejledning omkring hvordan man skulle lægge sine ting, så man undgik at folks ting blev rykket rundt af staffs, der var nødt til at overholde brandreglerne for at undgå at hele skolen blev lukket ned.

Det var lidt et sidespor.. Min pointe er egentlig at jeg syntes at folk i det her miljø er rigtig dårlige til at rydde op efter sig selv, til cons, walks og events. Tænk over det, de folk der ejer de steder I kommer kan ende med at sige nej til jer. En flok støjende, svinende og rodende unge mennesker i sært tøj kræver sgu sin mand at sige ja til, så skru ned for affaldet, og ryd op efter jer selv. Så vi alle sammen kan være her sammen.

- Manna/John Derp staff til Genki

Ingen kommentarer:

Send en kommentar