mandag den 23. januar 2012

Humørsvingninger much?

Jeg var i så godt humør, jeg fjollede med kæresten i går, og sagde en masse vrøvle-ting der fik ham til at grine. "Jeg sidder jo lige og snakker med min dukke!" var blandt andet argumentet for at jeg ikke kunne lægge mig rigtigt i sengen. Jeg var muligvis en smule træt, og kun Manna 6 år på daværende tidspunkt. Men det var hyggeligt.
Så blev jeg bange, jeg blev bange for at miste ham, og sur på mig selv over at jeg ikke kan slukke for min hjerne. Der kører musik konstant medmindre der er andet jeg har fokus på, og det skaber så mange problemer at jeg ikke kan slukke. For det stjæler fokus fra alt det andet, fra alt det vigtige. Min kæreste beroligede mig, og sagde en masse søde ting. Så begyndte jeg at græde, fordi jeg var så lettet. Jeg har været så bange, bange for at miste, og bange for at sætte ord på. Jeg græd og græd, til jeg fik ondt i hovedet, og han havde brug for en ny bluse. Men det var dejligt at få ud.

Vi sov længe, og spiste nybagt kage til morgenmad. Så sad han og skrev imens jeg spillede, og jeg whinede over en hel masse. Hvilket jeg egentlig altid gør når jeg spiller Minecraft, det kan ikke være et stille spil for mig åbenbart xD Så kaldte han mig for en professorterning, fordi "uanset hvordan man vender og drejer dig, så er der altid en side der er forkert." Så blev jeg sur, og slog ham for sjov. Og fortsatte med at whine og snakke, selv om den arme mand prøvede at fokusere på at skrive.
Til aften fik vi lækker 3-retters menu, jeg spiste rejerne og kæresten spiste resten af min rejecocktail, og til dessert fik vi pandekager med conac i. Ulækkert, så svigerinden og jeg hentede kagerne i stedet, og følte os lidt ulækre fordi vi spiste kage imens vi så en udsendelse om børn på julemærkehjem xD

Men så snart jeg kommer hjem, så daler glæden lidt. Hvorfor ikke, jeg sidder alene på et koldt værelse under en dyne og med et tørklæde over mine arme. Og BANG så sker det, igen. Jeg bliver jaloux og sur, og jeg aner ikke hvorfor. Mest fordi min veninde har skrevet en fjollet besked til vores anden veninde, og jeg ved godt det er så dumt. Men hun betyder bare så meget for mig, og hun er den eneste jeg har der bor så tæt på at jeg faktisk kan se hende tit. Men det gjorde bare så ondt, selv om jeg ved at det er fjollet. Og nu sidder jeg og føler mig kold, trist og dum, fordi jeg bliver så jaloux. Men det gør ondt, og jeg er bange for at miste hende, bange for at hun ikke vil snakke med mig mere. Måske er det fordi jeg har gjort noget dumt, uden egentlig at tænke mig om. Men hvis jeg kunne, så lavede jeg det om, jeg ville undskylde og sige at det aldrig ville ske, og at jeg er så ked af det. Jeg håber ikke jeg har ødelagt noget, for jeg elsker dig altså virkelig højt! .. Måske for højt, måske er det derfor det gør ondt indeni når du snakker med andre. Jeg kan ikke se os sammen på den måde, sammen side om side til vi bliver gamle. Men jeg vil være lykkelig hvis jeg må være en del af dit liv resten af mine dage, for jeg er altid så glad når vi er sammen. Vi kan fjolle og være skøre, og nyde at drille Jack og Shady. Du er sød, dejlig og åben, og du har så mange skønne drømme. Du åbner hele tiden døre til nye ting for mig, og viser mig mere og mere af din verden. Jeg elsker at sidde oppe til midt om natten med dig, og spille gyserspil. Også selv om de små børn skæmmer mig, og du bliver forskrækket hver gang jeg bliver det. Jeg elsker dig, og vil så nødigt undvære dig.
Og så vil jeg gerne kunne holde på med at være så jaloux!!

Måske jeg bare skulle gå i seng, og håbe på at humøret er bedre i morgen. Jeg tror jeg vil ind og læse min bog færdig, for 2. gang på 2 dage (eller 3, hvis man kigger på klokken.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar