fredag den 27. september 2013

En ny start

Wow, der er sket meget siden sidst. Jeg kom på kontakthjælp, og røg i aktivering ude i børnehaven, og det var fantastisk. Så fik jeg penge tilbage i skat, og pludselig kunne jeg ikke få kontakthjælp mere. Men så blev jeg da bare fivillig, for jeg havde stadig tid jeg skulle slå ihjel før jeg begyndte på skole. Ja skole, det der med pædagogisk assisten-uddannelse blev faktisk til noget!
Jeg er rigtig glad for det, folk i min klasse er flinke, og jeg føler jeg kan ytre mig frit. Hvilket vil sige udsagn som "Hvis ungen stikker i et hyl, og forventer jeg vil bære det derover, vil min reaktion nok bare være 'ja hvis du vil derhen må du hellere lette røven og lære at gå selv, tudefjæs'" det spredte lige store dele rædsel og morskab. Åbenbart er min humor "meget overdrevet" og "du' så syg" men jeg tror nu egentlig at det er meget godt med nogle, om end voldsomme, eksempler på hvordan man kan gøre ting. Og jeg skal være ærlig, jeg kan godt føle det sådan nogle gange. Men på den anden side, så holder jeg jo rigtig meget af børn, og kunne ikke finde på at sige det i ond mening. Børn må bare have humor nok til at klare lidt tough love~

Jeg er kommet ud på mit praktiksted, hvor jeg skal være 14 dage, og kommer igen efter jul/nytår. Jeg har været der en uge, og de virker flinke nok, og børnene er søde. Men jeg savner nu mine unger ude i børnehaven, de vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Og jeg kan godt mærke at jeg ikke er vildt hyped over at skulle derud igen. Mest fordi jeg ved at jeg skal lave mål, og jeg er så bange for at fejle. Jeg har snakket med min lærer, og hun siger at alt det jeg gør i timen er at omsætte teori til praksis. Så hun mener ikke at jeg vil have noget problem, men jeg kan stadig mærke at jeg er pisse nervøs. Og på en eller anden måde venter jeg bare på at karma kommer og bider mig i røven, fordi jeg syntes at det vi har lavet i skolen so far er forholdsvis nemt. Og jeg venter bare på at vi når et punkt hvor jeg ikke kan være med, og alle andre bare lunter forbi mig, og jeg bliver tabt, efterladt og ryger ud. Ellers må jeg prøve at narre mig igennem, jeg har åbenbart en evne til at sige ingenting, men få det til at lyde helt vildt klogt. Ja ja, så siger vi det xD

Ingen kommentarer:

Send en kommentar