onsdag den 27. oktober 2010

Arbejde og kollegaer

I dag havde vi temadag om besparelser, og hvordan fremtiden kommer til at se ud. I den forbindelse lavede vi en øvelse kaldet spejlæg. Man tegner et spejlæg, hviden er det man ikke selv kan ændre på og ikke er herre over. Blommen er alt det man kan ændre på, hvis man påtager sig sit ansvar. Vi skulle så skrive ord i begge "felter" i forbindelse med nedskæringer.
Da vi kommer til punktet fleksibilitet snakker vi lidt om hvad det vil sige, og jeg nævner at for mig er fleksibilitet også det at blive et kvarter til en halv time ekstra hvis det brænder på, uden at skrive det. Straks opstår der røre i hele flokken "Nej nej" "Gør det ikke" "Ingen takker dig" "Ingen klapper dig på skulderen" Åbenbart mener alle at det er forkasteligt at arbejde den halve time ekstra uden at skrive det. Jeg nåede aldrig at forklare mig færdig, jeg valgte i stedet kun at fokusere på at skrive ned. Jeg mener bare at man skal hjælpe sine kollegaer fordi de har brug for det, og ikke fordi så kan man skrive den ekstra halve time på. Jeg kan ikke bare skride hvis det hele er ved at ramle, så ville jeg få det elendigt indeni.
Og desuden, så er folk der arbejder gratis også tosser der ikke gør deres arbejde godt nok, for de får jo ingen penge.. FRIVILLIGT ARBEJDE GØR DU JO KUN HVIS DET ER NOGET DU GERNE VIL!!?? Eller er det mig der er galt på den? Fuck det klap, eller den tak, jeg kan godt klare mig uden den anerkendelse, fordi jeg ved at den kollega jeg har hjulpet er glad for det. Og så kan det være lige meget hvad alle andre tænker, jeg gør det altså fordi jeg gerne vil. Og jeg har ikke skrevet alle de halve timer jeg har brugt efter jeg har fået fri, fordi DET ER MIT EGET VALG at arbejdet er et sjovere sted at vente end sygehuset. Og så hjælper jeg da en beboer hvis der er brug for det. Jeg dør ikke af det *gisp*
Selvfølgelig skal man ikke føle sig tvunget til at blive hvis man ikke kan, fordi selvfølgelig har folk et liv. Jeg har bare ikke rigtig andet liv end arbejde lige nu, så derfor bliver jeg gerne. Men folk skal heller ikke tage det som en selvfølge, og derfor blive sure hvis jeg går.

Jeg indrømmer gerne at jeg blev lidt overrasket over at så mange åbenbart mener at det at arbejde gratis ind i mellem kun kan være en idé som jeg er blevet hjernevasket med, sikkert af regeringen. Jeg havde slet ikke ventet så voldsom en reaktion, for så havde jeg nok ikke bragt emnet på bane..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar