onsdag den 13. oktober 2010

Livets små glæder

Jeg hører mange brokke sig over kærestesorger, koldt vejr og tristhed. Derfor har jeg besluttet mig for at skrive lidt om livets små glæder, de ting der giver lidt varme indeni på en råkold morgen. De ting der gør at man trækker på smilebåndet, og de ting der giver en følelsen af at være heldig.

Jeg gik den anden dag sammen med min kæreste, og trådte på visne blade. Det knaser på den dejligste måde, og det var lidt hyggeligt. Med et strejf af barndommens romantik ^^

I dag blev jeg fanget af bladenes dans ned fra træerne, og følte mig glad for at have evnen til at se det. Væk var tankerne om det kolde vejr, efterår er nu engang min favoritårstid. Jeg syntes alle bladene er så smukke, der er tåge over land, og solen skinner på den spæde frost i græsset, og glimter i de forladte edderkoppespind. Vinden er kølig, men frisk. Og jeg har lyst til bare at gå i skoven og bruge hele dagen derude.

Hver dag gør jeg mit bedste for at smile til fremmede når jeg ser dem komme gående imod mig på gaden. Ung eller gammel, tørklæde eller ej, fordi alle mennesker fortjener et smil. Forestil dig at du kommer gående ned af gaden, det er koldt og du føler at hele verden er imod dig. Og pludselig er der en fremmed der smiler til dig, og det er svært ikke at smile igen, og nyde den korte varme forbindelsen har skabt.
Mennesker bliver forbundet hver dag, nogle ser du hver morgen i bussen, og du føler at du kender dem på trods af at du intet ved om dem. Du hjælper en person med at komme ud af toget, det kan være en der er dårligt gående, eller en mor med sin barnevogn. Og i det korte øjeblik føler du en samhørighed med den anden, der opstår et flygtigt bekendskab der brydes lige så hurtigt. Måske accepterer du det, og måske føler du at du missede chancen for at få en ny ven. hvem ved, måske går du efter vedkomne, og spørger om I skal ses til en kop kaffe. Måske tager du dig selv i at stå stille og bare kigge efter personen, opslugt af tanker om hvad du ville gøre, hvis bare du havde modet og troen på dig selv.
Det kan også være at du står ved kassen i Brugsen, og personen foran eller bag dig kommer med en bemærkning som du kommenterer på, uden at tænke over det, og så griner I lidt af det. De flygtige bekendskaber er alle vegne, og du bliver glad indeni for en kort stund.
Lad smilet til fremmede være dagens gode gerning...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar